Optrædende ved Ballerup Musikfest 2023
Et rigtigt 60'er band bestående af to guitarer, bas og trommer krydret med en velsyngende sangerinde. Repertoiret består bl.a. af evergreens fra John Mogensen, Kim Larsen, Shu-Bi-Dua, Creedence Clearwater Revival, Elvis o.s.v - rigtige ørehængere, som alle kan synge med på i festligt lag.
Kommunens ældste orkester, som blev startet den 12. juni 1947. I dag er der 26 medlemmer i orkesteret i alderen 36 - 87 år. Repertoire spænder lige fra marcher over sving til klassisk og underholdningsmusik. Kort sagt alt, bare det er godt. Orkesteret bliver dirigeret af Ole Andersen, tidligere solotrompetist i DR’s Symfoniorkester. Ole har været dirigent for Baldur i det forrige årtusinde, nærmere betegnet fra 1994 - 1998. Han kom ind fra sidelinjen her i foråret og hjalp os ud af en akut dirigentkrise.
Ballerup Harmoni Orkester
Ballerup Harmoniorkester består af cirka 25 amatørmusikere.
Musikken er glad, spændende og svingende, der spænder fra musicals, jazz, pop og marcher.
Dirigent Tim Lund Jørgensen, som uddannet som klassisk Janitshar og dirigent. Har ledet BHO siden 2017.
Ballerup Linedance er klubben der lægger vægt på samvær - glæde - motion
Til Ballerup Musikfest vil vi, ligesom tidligere år, vise danse fra de forskellige hold samt Workshops, så alle får mulighed for at deltage.
Ballerup MusikSkoleOrkester (BmSO)
Ballerup MusikSkoleOrkester er et moderne harmoniorkester. Orkestrets repertoire spænder vidt fra klassiske værker af Mozart, Lumbye og Gade over film- og musicalmusik som Pirates Of The Caribbean, Starwars, Løvernes Konge, Evita og The Phantom Of The Opera til jazzstandarder som In The Mood og What A Wonderful World og endelig de største hits fra ABBA, Stevie Wonder, Quincy Jones, Michael Jackson, Alphabeat og Lady Gaga.
Ballerup Wildhorse Linedancers
Ballerup Wildhorse Linedancers er klubben med vrinsk og godt humør. Ballerup Wildhorse Linedancers er en klub i stadig udvikling, hvor vi sætter danseglæde og kammeratskabet i højsæde, for det skal være sjovt at gå til Linedance. Linedance er for alle – uanset alder, og vi har hold på de fleste niveauer.
Beat The Plane
Beat The Plane er et ungt band fra Ballerup. Deres stil spænder over mange genrer fra death metal til klassisk musik, pop og jazz. Bandet er blevet rost for deres stærke sammenspil, så der er garanteret god energi når de går på scenen.
Vi har i 13 år samlet en gruppe unge dansere, som i løbet af en uge indøver en ny koreograferet ballet forestilling af 30 min. Varighed, som vi viser ved forskellige lejligheder i løbet at sommeren. Vi viser altid en famillieforestillinge, som unge som ældre altid er begejstret for at se.
Bellahøj Barokduo består af altsanger Lotte Walther Skyt og pianist Rasmus Hjarvard Raaschou. Fremfører klassisk musik m. klaver og alt-sangerinde. Fokus på barokperioden, men også afstikkere til andre genrer. Vi har et bredt udvalg af både rolige og friske arier.
BIG BLUE BAND er garanteret flot og swingende dansemusik spillet af 18 velklædte og velspillende musikere med sangerinde og sanger, som alle sætter en ære i at holde dansegulvet fyldt.
Orkestrets klang og spillestil giver mindelser om de store danse- og swing-bands i U.S.A. og senere i Danmark.
Big Dipper Band blev etableret tilbage i 1984, og har således eksisteret i 35 år.Orkestret er et amatørorkester, hvis rutinerede musikere typisk er aktive i adskillige andre sammenhænge, fra andre big bands til harmoniorkestre til mindre jazzgrupper til klassiske ensembler. Orkestrets repertoire spænder fra velkendte big band klassikere af arrangører som Neal Hefti, Quincy Jones, Sammy Nestico, Thad Jones og Oliver Nelson til mere lokale indslag af fx Niels Jørgen Steen, Peter Jensen og - ikke mindst - Ole Kock Hansen.
Boalth & Torp
Duoen Boalth & Torp leverer lækker lounge-stemning med jazzede klassikere, bossanova og stille ballader.
Vi har en fælles passion for brasiliensk musik og spiller covers i egne fortolkninger inspireret af kunstnere såsom Joáo Gilberto, Antonio Carlos Jobim, Elis Regina og Joáo Bosco. Vi spiller først og fremmest bossa nova, men tager også afstikkere til andre genrer såsom samba og afoxé, og vi elsker generelt at eksperimentere med musikken.
Burning Anger
3 drenge der spiller virkelig god og velklingende rockmusik
Cloudy Avenue
Skygzficeret skønhed - Som de selv siger!
Et stort gospelkor med omkring 50 sangere fra hele Sjælland, som holder til i Nathanaels Kirke i København. Conquerors synger moderne funky gospel i en skøn blanding af dirigent Claes Wegeners egne sange og nye gospelsange fra USA. Conquerors er kendt for at være blandt de bedste og mest nyskabende gospelkor på den danske gospelscene.
Crossroads
Passion og begejstring for Eric Claptons musikalske univers har givet inspiration og spillelyst til de 3 sjællandske gutter, som i over 10 år flittigt har suget næring fra den næsten uudtømmelige kilde af musik fra EC’s 50 årige lange karriere. Crossroads arbejder for at levere stemningsfulde og festlige koncerter
De Tunge Drenge
Rock n roll, blues og spektakel. De tunge drenge spiller alle de de numre du troede du havde glemt.
Musikken er svedig og fantastisk til fadøl og dansesko.
Dee & the Bangeloes
Gruppen består af 5 velkendt unge musiker fra Ballerup, 3 af dem har en fortid som en del af Boy banden The Angelos som vandt Klubstars(Ballerups egen talent konkurrence) De 2 andre har været en del af Ungdomsskolens forskellig musik forstillinger. Foran stå" Dee" som har været en del af Ballerups musikliv siden 1996 og som sangskriver handler sangene tit om at føle sig fremmed i sin egen hjemby og andre samfunds kritiske emner. Ved siden af "Dee" stå "Barberen" fra Måløv med Mundharmonika og Ukelele.
Et rytmisk band med hang til swingmusik, blues, jazz og evergreens.
Don´t Breathe
Et rock band bestående af 4 gutter, som har spillet sammen i snart halvandet år. Deres musik er fuld af energi og stemning.
Enic
Et rockband fra Ballerup, som har eksisteret siden 2008. Halvdelen af bandet er lokale musikkere, som i mange år har spillet i forskellige konstellationer og med mange liveoptrædener i Ballerup på Ballerup Musikfest og Baghuset med mere.
Feedin' Mike
Vi er 3 gutter i tyverne der spiller rockmusik inspireret af de store stjerner fra 70'erne og 80'erne. Vores motto er lidt at "Vi spiller rock man skal kunne danse til". Vi spiller eget materiale og hvis man er nysgerrig kan man finde os på sin musikstreaming-tjeneste under vores tidligere navn Jaded Faces.
Dansk showhold med afsæt i den danske folkemusik og dansetradition. Folk Danes konstruerer selv sine shows og krydrer de traditionelle danse med elementer fra andre dansestilarter. Musikken sammensættes af traditionelle danske dansemelodier, nykomponerede melodier og elementer fra andre musikgenrer. Dette gør Folk Danes shows seværdige for både gængse folkedansere men i høj grad også ikke-dansere. Holdet består af 15 dansere og 5 musikere, alle mellem 18 og 35 år.
Garage’90 tager dig med tilbage til et af de helt store musikårtier, når spotten rettes mod grunge, rock, britpop og de største danske kunstnere fra De Rigtige 90’ere. Garage’90 kommer hele vejen rundt og minder alle om, at 90’erne var meget mere end dakkedak-bas og tegneseriepop. 90’erne var årtiet, der ændrede rockhistorien for altid med bands som Pearl Jam, Foo Fighters, Oasis, D-A-D, Nirvana, R.E.M., Dizzy Mizz Lizzy og mange flere.
Glarmesterens Svende
Viser om håndværkere, gårdsangere og sømænd er på programmet, når kvartetten ”Glarmesteren og hans svende” spiller glad, festlig og folkelig musik – lige til at lytte til, synge med på eller danse til.
Vi har en fælles passion for rytmiske og smukke korarrangementer. Vores passion har drevet os gennem en vedholdende udvikling, og takket være vores ambitiøse korleder og dygtige pianist, har vi nået et højt niveau, som er med til at sikre oplevelsen for vores publikum. Vi synger selvfølgelig nogle af de traditionelle rytmiske gospelnumre, men synger også numre af eks. Quens, Bob Dylan, Paul Simon og Stevie Wonder.
Gute Heute Leute Festkapelle
Tyroler orkester på 9 personer. Vi spiller musik som lægger op til fællessang og fest. Hovedparten af musikerne stammer fra Ballerup og har spillet i forskellige orkestre.
Scottish Folk Group som har optrådt ved Ballerup Musikfest i mange mange år.
Herlev Spillefolk
Med en besætning på harmonika, violiner, fløjter, guitar og klarinet byder Herlev Spillefolk på dansk, svensk og irsk folke- og spillemandsmusik.
Indigo er et vokalensemble fra Tallinn, Estland. Ensemblet består af 5 charmerende unge damer, hvis passion ligger i musik. Indigo er ikke bare et ensemble, de er gode venner, der mødes for at gøre det, de elsker. På nogle måder er de en familie, da de har sunget sammen i 7 år. Indigos repertoire varierer fra pop til jazz til folk. Deres musik repræsenterer estiske og internationale kunstnere og nu dansk! Sangerne stræber efter at dele deres kærlighed til musik med deres publikum og tage deres lyttere med på en vidunderlig musikalsk rejse
Rytmisk kor med et meget alsidigt repertoire, fortrinsvis pop, jazz, blues, rockballader
Sangglæde, fællesskab, popmusik og udstråling - det er alle ord, som passer på Køges populære kvindekor. Kvinderne! er ikke et kor, som du ellers kender det, da de kun synger sange, som er max. 10 år gamle i specialdesignede arrangementer. Kvinderne! er 24 levende og nysgerrige kvinder i alle aldre, som synger pop og rock til track og a capella. Det er sangglæde, glemt i øjet og fællesskab, der hældes generøst ud over publikum.
Kvinderne! glæder sig til at give den gas ved Ballerup Musikfest.
Bandet er et velkendt gammelt Ballerup band, som spiller dansevenlig og iørefaldende pop-, rock-, funk- og soul numre, som mange kender.
M.A.S.K
M.A.S.K er et Modern Hard Rock band som består af 4 medlemmer: Marck på Trommer, Alexander på Guitar, Simon på Bas og Katrine (IK) som forsangerinde. Bandet har eksisteret i lige godt et år, og blev dannet da Mere Monitor Sæson 2 startede. Allerede et halvt år efter de blev dannet, var de i studiet for at indspille deres debut EP, som netop er udkommet. M.A.S.K har allerede stor live erfaring med flere store koncerter og festivaller i bagagen. De vil nå toppen, og det skal de nok med deres super energiske drive og engagement.
Mandolinorkester; spiller populær musik fra musicals, film, opera og operette. Også egne arrangementer af populær musik. Endvidere international folkloremusik. Foruden de klassiske strengeinstrumenter, er der tværfløjte og harmonika. Endelig medvirker 2 sangsolister.
Mimrebanden
Mimrebanden er et traditionelt danseorkester, der spiller op til dans.
Patricia Hill
PATRICIA HILL fandt sin passion for musik og sang allerede i alder af 4 år.
Det har altid været hende ønske at stå i rampelyset. Som barn deltog hun i flere sangkonkurrencer i en alder af bare 13 år startede Patricia Hill klassisk sanguddannelse i Wien samt danseuddannelse i ballet og kunstskøjteløb. Patricia Hill er en stærk, energisk sangerinde. Repertoiret består dels af egne sange, af originale sange såvel som passende covers, der animerer publikum til at danse og synge sammen med hende.
Verdens fjerdeældste balalajkaorkester med et repertoire, der tager udgangspunkt i russisk musik (klassisk såvel som folkemusik). Men der spilles også musik fra alle andre områder af verden. Fælles for stykkerne er, at de bevæger tilhørerne.
Pixie Dust er et lokalt band, der spiller glad og dansevenligt rockabilly, så vores lyd er retro rock'n'roll fra 1950’erne.
Tom Skovgaard spiller swing, ragtime, boogie og blues – herlig swingende ”old-time-piano” musik på klaveret, som det blev spillet af Fats Waller, Jelly Roll Morton, Scott Joplin og mange andre af de kendte jazzpianister fra jazz’ens ungdom.
Cecilie Saxe Hansen er et udadvendt menneske og tager alle kampe op på sin vej. Hun giver aldrig op, og hendes motto er: If you can dream it, you can do it! Saxe studerer på Borupgaard gymnasium, og har musik på a-niveau. Hun har tidligere gået på idrætslinjen på Hedegårdsskolen i Ballerup. Til hverdag spiller Saxe elite fodbold i BSF, Ballerup Skovlunde Fodbold, Saxe skriver sine egne sange, og har gjort det længe. Hun holder meget af musik og har store ambitioner omkring det.
Saxofonkvartetten Nord
- spiller ny og gammel musik - klassisk og jazz
Saxofonkvartetten Øst
- spiller et varieret program med danske sange og klassisk musik.
For den 25-årige singer-songwriter Sebastian Dahl er musikken ikke noget nyt. Han har haft musikken i sit liv helt fra spæd, og har i den grad mærket, hvad det betyder når musik virkelig rører os. Tilbage i januar 2017 fik Sebastian ”Ballerups Talentpris” i forbindelse med hans to singler ”Without You” og ”Home”. I marts 2020 fik Sebastian Dahl ”Musik & Ungdomsprisen” for blandt andet hans store indsats med altan- og fjernkoncerter under første nedlukning af samfundet og hans fortsatte tilknytning til musik- og kulturlivet i blandt andet Ballerup. Sebastian Dahls nye EP: ”Part of the Journey” er en hudløs ærlig fortælling om det ocean af tanker og oplevelser, som har fulgt ham igennem de sidste mange år. Med flydende guitartoner og følsomme fortællinger tager han dig med igennem en opvækst med tvivl, kærlighed, tårer og smil – som alt sammenblot er en del af rejsen.
Folkedansgruppe med danse fra forskellige Balkanlande.
Sixties United
Et engageret band, amatørband hvor alle deltagere er over 60 år. Bandet spiller gode, velkendte rock/pop numre.
Skru' ned
Et af de ældste Rock/Soul/Pop band i Ballerup bestående af John {g}, Ditte {b}, Flemming {k}, Peter {d}. Vi spiller numre fra 50, 60 og 70'erne.
Peter og Flemming har gået på Parkskolen og John undervist på Måløv skole
Festband med groovy soul og funky festmusik fra 70'er og 80'erne. Soul Survivors lægger et solidt fundament for godt humør og dans med numre fra Stevie Wonder, Bruno Mars, Prince, James Brown, Aretha
Franklin, Chaka Khan, Tower of Power, The Commodores, Kool & The Gang og meget mere fra samme skuffe.
A TRIBUTE TO ROCK - det er en rammende betegnelse for en aften med Straight On. Bandet spiller en masse af de kendte numre fra "Classic Rock" genren, både dem du kender, og dem du måske havde glemt at du kendte. Bandet spiller covers fra bands som ZZ Top, Thin Lizzy, Beatles, Creedence Clearwater Revival, Fleetwood Mac og mange andre. Straight On har base i København. Vi optræder i den klassiske rockbesætning, 2 x guitar, bas, trommer og sang, og spiller musikken med stor energi – som navnet antyder, lige ud, uden de store krumspring. Vi har stor live erfaring via vores mange både offentlige og private jobs, og vi ser frem til at høre tilbage fra jer.
Bandets 7 musikere og sangerinden Lisbeth Sørensen spiller kendte og ørefaldende melodier, som de fleste kan nynne med på. Repertoiret kredser omkring swing-grenren, men bandet spiller også gerne op til dans med musik til standarddanse.
Sweet Sessions er et tributeband, der i en hyldest det gamle orkester THE SWEET spiller alle de største hits krydret med en række af rock-klassikkerne fra bagkataloget. Sweet Sessions spiller tro mod originalerne, og består af garvede drenge med masser af gigs på samvittigheden. Medlemmerne har hver især oplevet den ægte vare – The Sweet tilbage i deres storhedstid. Sweet Sessions ligger ikke under for originalen. Tøjstilen er i orden, udstyret ligeså.
TEEKAS ALLERFØRSTE LIVEKONCERT!
TEEKA sørger for den gode stemning ved Baghusscenen med en fest uden lige! Mød det fantastiske band, og kom ind i bandets magiske tekst- og lydunivers.
Teknologorkestern Humpsvakar & Baletten Rumpskakar
Teknologorkestern Humpsvakar er et studenterorkester og ballet fra Otaniemi i Finland. Humpsvakar og Rumpskakar spiller og danser til de glade toner af dixieland jazz, med indflydelse fra mange andre genrer. Der kan ske mange andre ting på scenen - man kan spotte elge, motorsave eller se et toiletsæde blive slået i stykker... Forvent et audiovisuelt show med mange overraskelser!
Thats Leif
Thats Leif spiller egne numre i genren Pop/Melodisk Rock.
Fængende melodier underbygger finurlige tekster af både livsbetragtende og stemnings-/følelses-beskrivende karakter.
Vores forsanger Line akkompagneres af Svend Otto og Hans Henrik på guitar mens Jørgen og Rikke udgør rytmesektionen på henholdsvis bas og trommer.
Sagt & Skrevet Om Time OUT “ 3 Herrer med knald på Sjællands næsten legendariske party & rock band. Syng eller rock med på hits fra de seneste 50 år & frem til idag. Fra Kim Larsen til Shu-Bi-Dua Over Queen Til Status Quo, Volbeat , Helmig, Bruce, Bamses Venner; The Doors, Police & alt Der Imellem
Visens Venner Ballerup
Visens Venner i Ballerup havde i 2021 eksisteret i 25 år. Der har i disse mange år været rigtig mange hyggelige viseaftener i Baghuset, med et fantastisk engageret publikum. Ved Ballerup Musikfest 2023, vil de synge, underholde og lægge op til publikums medvirken, på omkvæd mv. Solister vil fremføre viser I kender, så minderne får frit løb. Visens Venner er en flok glade amatører, der synger det bedste de kan. Tag naboen med og få en glad dag hvor du selv kan bidrage til stemningen, ved at synge med. De optrædende ved Ballerup Musikfest 2023 er: John Elberg, Hanne Kalsing, Marianne Haarup, Niels Flemming Carlsen, Bjørn Pedersen og Hans Ulrik Nielsen.
VoiceZone er en gruppe bestående af erfarne sangere, som synger de nyeste numre indenfor rytmiske ørehængere, på såvel dansk som udenlandsk. VoiceZones musikalske grundlag bygger på fornyelse, kvalitet og sangglæde. Publikum kan se frem til en koncert med forrygende musik, hvor VoiceZone vil synge en sprudlende vifte af nyere pop-numre, fortolket i samarbejde med korets musikalske leder Henrik David Mikkelsen. VoiceZone synger til backing tracks produceret specielt til VoiceZone eller a cappella.
Opvisningshold i Linedance.
Ballerup Wildhorse Linedancers er en klub i stadig udvikling, hvor vi sætter danseglæde og kammeratskabet i højsæde, for det skal være sjovt at gå til Linedance.
Linedance er for alle – uanset alder, og vi har hold på alle niveauer. Ballerup Wildhorse Linedancers holder til på Grantofteskolen B fløjen, Platanbuen 1 i Ballerup.
Wonderbra er et festligt, farverigt orkester med mange gæve kvinder og stærke mænd, der sammen spiller dejligt, frisk og tempofyldt Big Band musik.
Der er både noget for øret og øjet, når Wonderbra swinger på scenen i de farverige rober.
You & Me er en duo der består af Brit (sang) og Mikael (guitar). De har en stor musikkuffert med et bredt repertoire af cover numre, som når ud til det brede publikum. Genren er pop/rock/folk/soul/country. De elsker at være tæt på publikum, og på deres visitkort står der stikord om: Fællesskab, nærvær, glæde og hygge.